Guide til nye spillere

Først og fremmest: Velkommen! Dette er en lille guide, der burde hjælpe dig med at komme i gang med Alarmcentral-Spil
  
Generel information inden vi går i gang:
Alarmcentral-Spils primære funktion er simulation af brandvæsenet. Derfor er den bedste måde at starte med Alarmcentral-Spil med brandvæsenet.
Selvfølgelig kan du starte med politi- eller redningstjeneste, men du får den nemmeste start med brandvæsenet.
 
Bygninger:
Som du kan se på kortet når du først logger ind, er der ingen bygninger, endnu.
Alle missioner bliver genereret af bygninger, så hvis du ikke har nogle bygninger, kommer der ikke nogle missioner.
 
 
Tip: Det højeste antal missioner du kan have er lig med det højeste antal af samme type stationer du har, plus én. 
Dvs. hvis du har 20 brandstationer og 19 politistationer vil dit maksimale antal af missioner være 21 (20 brandstationer + 1)Tip: 
 
Så vi starter med at bygge din første bygning: en brandstation!
 
For at gøre det, skal du klikke på +symbolet her og vælge “Byg bygning”:
 
 
 
Efter det skal du vælge placeringen af den nye bygning. Det betyder ikke noget hvor du bygger din station, det er helt op til dig. Når du har gjort det, trykker du på “Vælg position”.
 
I menuen der nu kommer op, kan du vælge hvilken type bygning du vil bygge, vælg “Brandstation (lille station)” For begyndere er en lille brandstation alt du har brug for.
 
Giv den et navn der er nemt at videreføre senere fx “Brandstation 001”. Du kan altid ændre navnet på din station.
 
Nu kan du vælge dit startkøretøj.
 
Nu kan du bygge bygningen ved at trykke på “Byg for 50,000 kreditter”
 
 
Send enheder til missioner:
Når du har bygget din første bygning, dukker der nye missioner op, op til 2. Enten klikker du på en af dem på kortet, eller finder dem i missionslisten, som er placeret ved siden af kort-menuen, og klikker på “Send ud”. 
 
I den menu finder du al nødvendig information om den pågældende mission.
Vælg nu dit eneste køretøj og tryk på knappen “Send ud”
Dit køretøj kører nu til missionens placering, og udfører missionen.
 
 
Når du har trykket på “Send ud”-knappen, burde du kunne se mere information, fx hvilke køretøjer der er på vej til missionen, hvor lang tid de vil være om at køre derud osv.
Tag et kig på det, og bliv lidt bekendt med den information du får.
 
 Tip: Hvis du vil sætte køretøjer i “kø” så de kører videre til den næste mission, kan du åbne den, og trykke på “opfølgende”. Her kan du se de køretøjer der allerede er på en mission, og sætte dem til automatisk at køre videre til den næste, når den første er udført.
 
Byg din anden station hvor som helst du har lyst. Som før, er det bedst at starte med en lille station. Vær opmærksom på at når du bygger din tredje station får du brug for en ny type køretøj for at udføre missioner, nemlig “stigevognen”.
 
I hver bygning har du et bestemt antal ansatte. Du bliver nødt til ansætte flere folk, for at kunne tilføje flere og flere køretøjer.. For at gøre det, klik på “Ansæt nye folk” for at starte rekrutteringsfasen.. Hver nat bliver der tilføjet én ny ansat, så længe du rekrutterer.
 
Køretøjer og køretøjsmarked:
Siden antallet af missioner afhænger af hvor mange bygninger du har, anbefales det er bygge så mange stationer som muligt, så hurtigt som muligt.
Vær dog opmærksom på at næsten hver station efter nr. 2 og før nummer 15 kræver at du anskaffer en ny type køretøjer. Her er et overblik over hvad du får brug for:
  1. 3. brandstation: “Stigevogn”
  2. 4. brandstation: “Redningsvogn” 
  3. 5. brandstation: “Højtrykskompressor”
  4. 6. brandstation: “Indsatsleder”
  5. 7. brandstation: “Tankvogn”
  6. 11. brandstation: “CBRN”
  7. 13. brandstation: “LKM”
Du finder alle disse køretøjer i køretøjsmarkedet. Du kan finde køretøjsmarkedet via brandstationer, når du klikker på “Køretøjsmarked”. Det ser sådan ud:
 
 
Kurser og uddannelse:
Avancerede køretøjer får før eller siden brug for uddannet personale. Når du får brug for det, bliver du enten nødt til at bygge en skole, eller melde dig ind i en alliance, da de ofte har allianceskoler. Det kan være en god idé at melde sig i en alliance, for skoler koster mange kreditter.
 
Alliancer:
Under alle omstændigheder er det stærkt anbefalet at finde en passende alliance, især fordi det gør starten nemmere, fordi du kan få hjælp til missioner fra andre spillere, og de deler missioner som man kan hjælpe med til, og tjene flere kreditter.
 
På mobil finder du alliance-sektionen her:
 
 
Lidt tips og tricks:
  • Det anbefales at bygge en alarmcentral! Der kan du se statistik om dine stationer, og du får et bedre overblik, samt adgang til flere indstilling, der især kan gøre det nemmere at holde styr på personale og køretøjer!
  • Til nogle missioner har du brug for at placere bestemte interessepunkter. Disse kan placeres ligesom bygninger, fra den samme menu, og koster ingenting.
  • Du bør ikke udvide dine stationer mere end to gange, i hvert fald i starten, for det er sådan du får mest ud af dine kreditter, fordi de første to udvidelser er billigere end de efterfølgende. 
Det er grundprincipperne i spiller! Du bygger bygninger, køber køretøjer, løser missioner, får kreditter og bygger endnu mere…
 
Konkurrer og samarbejd med andre spillere, eller simuler opsætningen af nødtjenester i dit område.
 
FAQ’en kan findes via menuen med spørgsmålstegnet. Der er mange ting forklaret allerede. Hvis du stadig har spørgsmål, skal du endelig bare tage kontakt til supporten gennem kontaktmulighederne i FAQ’en.
 
Det er den korte guide, god fornøjelse med spillet!